Valby Bibliotek flytter fra Annexstræde, til Hanne Varmings Plads i en ny og moderne bygning, der er under opførelse.
En del af det nuværende biblioteks bygninger er Rytterskolen, som er Valbys ældste bygning, der blev opført i 1722. Den udgør dermed en væsentlig del af Valbys kulturhistorie.
Når biblioteket flytter, bliver bygningerne på Annexstræde ledige. Siden sommeren 2024 har alle borgere i Valby haft mulighed for at bidrage med idéer til, hvordan Rytterskolen kan anvendes fremover. Målet er, at stedet også i fremtiden skal spille en central rolle som samlingspunkt i Valby.